Hvem er  Jazz'clusive 
Home               Musikken          Kontakt       Hør os "Live"

Otto Andresen
Efter 40 år med traditionel jazz, sidst som kapelmester for det nordsjællandske band Medaljens Bagside/Hot Medals, skiftede han til swing og blues musik. Han spiller klarinet, sopran-, alt- og tenor sax og tilhører den skole indenfor saxofonspil der siger "Ikke for mange toner".
Marianne Møller
sang før hun kunne tale. Efter et langt intermezzo med fokus på fløjte og cornet er hun vendt tilbage til sangen. Hun har sunget både pop og rock (bl.a. i Flashback, Black Devils og King Memphis Show), men har nu overgivet sig til den melodiske jazz og swing. Hun har en sensuel og varm stemme og synger med et præcist swing.
Jesper Albinus
begyndte som 10-årig at spille klaver i Grønland. Har været henover gospelmusikken som pianist i skolekoret i Rønne i 1978, hvilket affødte to LP'er. Har siden spillet jazz i mindre grupper, og er desuden pianist i flere bigbands.

 Ivan Tønder
håndterer en afslappet syngende elbas. Spillede i 80'rne  folkemusik med en amerikansk guitarist i Berlin hvor de  reklamerede for Marlboro cigaretter. Han er desuden en af de få udover Russell Procope og Gunhild Carling, der kan spille jazz på blokfløjte.
 
Jazz'clusive
"Sizzling Hot"

Henrik Simonsen
 
Professionel trommeslager og underviser i trommespil på Hillerød Musikskole. Spiller i Ricardos Jazzmen, Hans Knudsens Jumpband samt i "Tribute to Papa Bue"